| Lammekødboller i krydret tomatsauce Fars: 200 g hakket lammekød 200 g hakket skinkekød 1 tsk groft salt friskkværnet peber 1 finthakket zittauerløg (ca. 50 g) 1 æg (str 2) 1 dl letmælk 3 spsk hvedemel
Tomatsauce: 1 frisk, rød chilipeber 25 g smør 2 hakkede, røde peberfrugter (ca. 200 g) 2 hakkede zittauerløg (ca. 100 g) 2 ds. hakkede tomater (a ca. 400 g) 1 tsk groft salt 1/2 tsk sukker
Feta-drys: 100 g Feta ost 3 stilke finthakket bladselleri (ca. 75 g)
Pynt: Bladselleriblade
|
Fars: Rør de to slags kød med salt, til det er sejt (ca. 1 min). Tilsæt peber, løg og æg. Rør mælken i lidt efter lidt. Rør mel i. Stil farsen tildækket i køleskabet i ca. 1/2 time.
Tomatsauce: Flæk chilipeberen på langs. Fjern kernerne under rindende vand med en spids kniv. Hak chilipeberen (1 spsk i alt). Smelt smørret i en gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits chili, peberfrugt og løg i ca. 1 min. Tilsæt hakkede tomater, salt og sukker. Kog saucen ved jævn varme og under låg i ca. 3 min. Form farsen med en spiseske til ca. 18 kødboller og læg dem forsigtigt og meget tæt ned i tomatsaucen. Kog dem ved svag varme og under låg i ca. 10 min. Sluk - og lad retten stå ved eftervarmen i ca. 5 min. Smag retten til.
Feta-drys: Hæld Feta osten til afdrypning i en sigte. Mos osten med gaffel og bland den med hakket bladselleri. Servering Anret kødboller og den krydrede tomatsauce i varme portionsskåle. Drys med lidt af den smuldrede Feta og server resten i en skål ved siden af. |
|